Familie med to biologer genskaber i fritiden mosetypen rigkær på op til 12 ha, der har været groet til med rødel og tagrør med støtte fra Den Danske Naturfond.
Familie med to biologer genskaber i fritiden mosetypen rigkær på op til 12 ha, der har været groet til med rødel og tagrør med støtte fra Den Danske Naturfond.
Besøg området
Familie med to biologer genskaber rigkær på op til 12 ha, der har været groet til med rødel og tagrør med støtte fra Den Danske Naturfond.
Formålet med projektet er at genskabe et værdifuldt rigkær på ca. 10 ha i det store moseområde, som hedder Ræveholmsmose, der ligger på Jungshoved syd for Præstø.
Projektet vil således skabe bedre vokse- og levesteder for en lang række karplanter, mosser, insekter, svampe og fugle
En del af moseområdet i Ræveholmsmose, har været uden græsning/høslæt i mange år og er groet til med primært rødel og tagrør.
Rigkær er naturlige næringsfattige moser, evt. med kalk og er en sjælden og truet naturtype. For at bevare naturtypen er det nødvendigt med græsning eller høslæt.
I projektet ryddes rødel på ca. 10 ha, og der opsættes hegn så området efterfølgende kan græsses, hvorved opvæksten af rødel og tagrør holdes nede. Det gør, at små og nøjsomme plante kan vokse i rigkæret, da de ikke udkonkurreres at de høje planter.
Yderligere kan projektet måske medføre, at arter, som er forsvundet fra Ræveholmsmose, vil genetablere sig, eksempelvis krans-tusindblad og engskær.
Det eksisterende rigkær syd for projektområdet rummer bl.a. regionalt rødlistede arter som sump-hullæbe, eng-troldurt, leverurt og samel og håbet er, at disse arter vil sprede sig til projektområdet.
Området har især botanisk interesse, men selvom det ikke er undersøgt, er der formentlig også et varieret dyreliv, særligt af insekter.
Inden projektet blev gennemført, var projektområdet domineret af rød-el og tagrør. Enkelte mindre områder med top-star og et område med udfældende kildekalk med hvas avneknippe, lever-urt og flere andre sjældne plantearter gav forhåbninger om, at området rummede stort potentiale, hvis rød-el og tagrør blev fjernet.
I efteråret 2017 blev de store aktiviteter med fældning og udkørsel af rød-el gennemført.
Rødel-stubbene blev efterfølgende knust for at forhindre genvækst.
Der blev dog ikke foretaget knusning i områder med markante tuer af top-star, da det ville resultere i, at tuerne blev ødelagt.
Der blev heller ikke foretaget knusning i området med udfældende kildekalk, hvor der allerede voksede sjældne planter som hvas avneknippe, djævelsbid og leverurt. Endelig blev der søgt at bevare døde træer samt hvidtjørn, alm. røn og benved.
Efterfølgende har der været græsning med angus og skotsk højlandskvæg på arealet i 2017-2020.
Der har også gået enkelte dyr på arealet i vintermånederne.
I 2018 og 2019 er der gennemført enkelte supplerende tiltag som opsætning af yderligere hegn for at opdele foldene så dyrene kan presses, ekstra vandingsanlæg og bekæmpelse af opvækst af rødel.
Under hele projektet har der været god dialog med Vordingborg Kommune og lokale naturinteresserede ildsjæle.
Der er stor visuel forskel i området, fordi projektet som en sideeffekt har genskabt det åbne kig fra Jungshoved Nor og op langs Vasebækken, som er omfattet af en landskabsfredning. Der er således sket en landskabelig forandring, som understøtter de værdier, fredningen skal bevare.
Vi har haft flere naturinteresserede på besøg i området, og generelt er der store forhåbninger til området.
Inden rydningen gik i gang, lavede Vordingborg Kommune en botanisk kortlægning (en såkaldt baseline) for at undersøge naturkvaliteten.
Der er endnu ikke lavet en opfølgende kortlægning, men det vil ske indenfor de næste år, og dermed er der mulighed for at sammenligne med den første kortlægning, og dermed om projektet har forbedret den botaniske naturkvalitet
Området blev bl.a. på opfordring fra os og Vordingborg Kommune, udpeget som habitatomåde i 2018.
Miljøstyrelsen har derfor gennemført en kortlægning af habitatnaturtyper i projektområdet i 2019.
Her er der blevet kortlagt 3 forskellige områder på i alt ca. 1,5 ha som ungt rigkær, med især topstar, mens et lille område på ca. 1.500 m2 er kortlagt som avneknippemose.
Familien bag projektet købte området på i alt 57 ha i 2016.
Selve ideen til at søge Den Danske Naturfond om at genskabe rigkæret fremkom i dialog med især kommunen. Det var primært familien selv som udformede projektet, men med input fra personligt netværk af biologer og andre naturinteresserede.
“Vi arbejder selv med natur professionelt, men det er noget helt andet at arbejde med sit eget område og derigennem forsøge at gøre en forskel for naturen og kunne følge udviklingen helt tæt. Derudover har det været interessant at prøve nogle ting af i praksis, i stedet for bare at læse om dem,” siger Annebeth Hoffman.
