Etablering af lokalt samarbejde om naturpleje i kuperet naturområde ved Ramten og Dystrup søerne.
Etablering af lokalt samarbejde om naturpleje i kuperet naturområde ved Ramten og Dystrup søerne.
Projektetgruppen er lodsejere, der, sammen med en bred gruppe af interessenter, heriblandt det lokale museum Stenvad Mosebrug, har et mål om at etablere en lokalt forankret og langtidsholdbar naturpleje af det fredede område, de bor midt i.
Projektområdet er i Nordddjurs Kommune mellem Auning og Grenå omkring Ramten og Dystrup søerne. Området har en stor variation af naturtyper, herunder flere særlige arter. Her er et godt potentiale for et varieret dyre- og planteliv.
I udgangspunktet var projektområdet dog hårdt ramt af både tilgroning og eutrofiering af søerne, og områdets artsvariation er derfor truet.
Projektet er forankret i en særlig kærlighed til området og en bred forståelse for, at det er nødvendigt med en aktiv, lokal og vedvarende indsats, hvis områdets gode biodiversitet skal bevares.
Målet i den første fase er bekæmpelse af tilgroningen ved at etablere høslæt og afgræsning på engområder og overdrev.
Indsatsen vil blive tilrettelagt efter ”brandmandens lov.”Det vil sige, at man først sikrer de mest værdifulde naturområder. Naturområderne vil blive sikret gennem græsning, eller rydning fulgt op af græsning, da græsning efter projektgruppens overbevisning er bedst til at sikre biologisk mangfoldighed for en lang række livsformer.
Græsningslauget er ansvarlig for styring af græsningen, høslæt, pasning af dyr samt vedligeholdelse af hegn omkring græsningsområderne. Græsningslauget ønsker så vidt muligt selv at slå hø, brakpudse, og rydde høje urter, hvor der er behov.
Afgræsning vi foregå efter plejeplanen udarbejdet i samarbejde med Norddjurs kommune. Planen udarbejdes således, at der ved at anvende forskellige afgræssere sikres en fordelagtig afgræsning, samt i forhold til antal dyr, et balanceret græsningstryk, ligesom der tages højde for forhold som blomstringsperioder, vandstand i områderne etc.
Norddjurs Kommunes medarbejdere har en del erfaring med græsningslaug og agter at bistår med erfaringer om dette. Lodsejere samler desuden erfaringer fra andre laug og forskellige rådgivende organisationer som Økologisk Landsforening og SEGES.
I forløbet vil der blive foretaget artsoptælling af floraen på områderne, plejeplanen vil blive moniteret og justeret i forhold til indsamlede data. Ligesom der vil blive lavet forsøg med effekten af forskellige græsningsformer og/eller høslæt med henblik på at sikre den bedst mulige pleje af artsdiversiteten. Norddjurs Kommune følger løbende op på plejeplanen.
Man kan løbende holde sig opdateret ved at følge projektets facebookgruppe “Dystrup Ramten Søerne – varieret natur og vilde oplevelser.”
Opfiskningen af fredfisk er gået i gang i begge søer. Der er sat bundgarnspæle ud i søerne og nettene bliver tømt med et par dages mellemrum.
Køer på græs
I starten af maj kom køer på græs. Der går 4 kvier på marken ved Ramten Sø over for Huldremosen – 3 Hereford og 1 Angus. Desuden går der 2 Hereford kvier på marken ned mod Dystrup sø langs vejen om til fugletårnet.
Insektregistrering
Naturhistorisk Museum har været i projektområdet og er nu i gang med at tælle insekter op. De kommer igen et par gange mere i 2018.
Projektgruppen har i 2017 indledt et samarbejde med Skovskolen Eldrupdrupgård, så projektet nu er et samarbejde mellem lodsejere, skovskole og kommune