Beskyttelse af unik natur med 14 forskellige arter særlige svampe i Mø ved Limfjorden.
Beskyttelse af unik natur med 14 forskellige arter særlige svampe i Mø ved Limfjorden.
Når naturen forsvinder, må man gøre noget. Det mente Signe Ambrosius, da hun så, hvordan sjældne svampe, vilde planter og insekter forsvandt på et fint overdrev ved Limfjorden, så snart man stoppede med at græsse det. Med støtte fra Den Danske Naturfond er udviklingen vendt, så naturen igen får mere plads.
Overdrevsskrænterne ved Kilen, en inddæmmet fjordarm fra Struer Bugt i Limfjorden, har aldrig været dyrket. De har været afgræsset, og det har gennem tiden skabt overdrev med stor biodiversitet.
Men for nogle år siden ophørte græsningen, og overdrevene omkring Kilen voksede hurtigt til i høje græsser, buske og træer, og de fleste blomsterplanter, dyr og svampe forsvandt.
Samtlige vokshattearter forsvandt, da græsningen stoppede, fordi vegetationen gik fra lav til høj vegetation.
Inden græsningen af overdrevene ophørte i 2015 havde Signe Ambrosius registreret 14 arter vokshatte, heriblandt skarlagen vokshat.
Området er derfor ganske unikt for vokshatte og tæt på at have national beskyttelsesværdi.
Vokshatte kommer først frem om efteråret og er meget flotte og markante på overdrevene med deres røde, gule og hvide farver.
Langt de fleste vokshatte tåler ikke kunstgødning.
Jorden må kun indeholde små mængder af tilgængeligt fosfat og nitrat, og vegetationen skal holdes lav. Hvis disse forhold er opfyldt, begunstiger det en stor biodiversitet og bl.a. mange vokshatte.
Vokshatte har vist sig at kunne anvendes til at værdisætte et overdrev på en ret let måde ved hjælp af antallet af vokshattearter efter følgende skala:
National beskyttelsesværdi:
17 eller flere arter
Regional beskyttelsesværdi: 9-16 arter
Lokal beskyttelsesværdi: 4-8 arter
For at genskabe en artsrig overdrevsvegetation og få vokshattene tilbage på de 15 hektar, er arealet ryddet for opvækst af buske og træer, og hegn og græssende dyr er bragt tilbage for at holde vegetationen lav.
Gyvel og en del rødel blev fjernet. Der blev hegnet og nu græsser heste, gallowaykvæg og geder området.
DN Struer fik i 2018 støtte af Den Danske Naturfond til projektet.
Kvæg er sat ud for at græsse.
Efter at der nu græsser heste, Gallowaykvæg og geder på arealerne, kan man nu se en del forskellige vilde blomster f.eks. liden klokke, djævelsbid, gul snerre, blåmunke, blåhat og vellugtende gulaks.
Også svampene begynder at indfinde sig igen, nogle få arter af vokshatte og andre svampe. Skarlagen vokshat ser vi forhåbentlig snart. Skarlagen vokshat har høj indikatorværdi og findes udelukkende på artsrige overdrev, som ikke har været omlagt og gødet i meget lang tid.
Da DN Struers tidligere formand Signe Ambrosius har undersøgt områdets vokshattee i over 30 år og kunne se hvor hurtigt et naturareal med stor biodiversitet kunne forsvinde, søgte DN Struer i et samarbejde med Struer Kommune om at genoprette området.
Dette lod sig gøre, fordi Den Danske Naturfond gav økonomisk støtte til projektet.
“Det er spændende at følge udviklingen i området, som jeg er så heldig at bo tæt ved, og forhåbentlig på sigt kunne se det vende tilbage til det fine overdrev med masser af blomster, insekter og svampe,” siger 74-årige biolog Signe Ambrosius.
