En udslidt og tilgroet mose
har fået livet tilbage.
Det har givet nye levesteder
til padder, planter, insekter og fugle.
En udslidt og tilgroet mose
har fået livet tilbage.
Det har givet nye levesteder
til padder, planter, insekter og fugle.
Kan man ene mand redde en udslidt mose fra at forsvinde? Nej, men næsten, og meget vild natur kan skabes, når man får hjælp af naboer, kommune og Den Danske Naturfond. Det viser projektet for at genoprette Kragelund Mose.
Formålet med projektet er at genskabe større lysåbne områder med fattigkærsvegetation og øge bestanden af den sjældne sommerfugl moserandøje og moseplanten otteradet ulvefod, samt skabe bedre levesteder for flere fugle, padder og krybdyr i mosen.
Der lever mange spændende arter mosen som planterne otteradet ulvefod, femradet ulvefod, klokke-ensian, rundbladet soldug, loppe-star, sumpgræshoppe og den sjældne sommerfugl moserandøje.
Dertil kommer et varieret fugleliv med bl.a. trane, engpiber og padder som stor vandsalamander og spidssnudet frø.
Kragelund Mose er en hedemose, hvor man tidligere gravede tørv. De fleste mosearealer har ligget uden drift i mange år og var derfor ved at gro til i træer, buske og krat, som var ved at skygge planter væk, der ellers har brug for lys for at trives.
Artsdiversiteten var derfor truet i området. Når en mose gror til, forsvinder levestederne for mange forskellige slags dyr og planter.
I 1990 blev der registreret cirka 100 individer af planten otteradet ulvefod i mosen, og bestanden var på det tidspunkt den største i Danmark. I 2018 var der ca. 20 individer tilbage.
17 hektar af mosen er nu ryddet for blandt andet pil og birk, som var ved at vokse ind over hele mosen.
De ryddede arealer græsses nu med robuste kvægracer året rundt for at holde vegetationen nede og sikre de rigtige vilkår for mosens særlige planter. I oktober 2020 indsættes også fem Exmoor-ponyer til at arbejde for føde og mere natur. De er indkøbt fra Naturstyrelsens flok på Langeland, og skal leve vildt i området.
Nye søer og vandhuller er gravet, hvor der før var plantet nåletræsplantage, som ikke gav meget plads til liv.
Den sjældne vadefugl lille præstekrave er flyttet ind første år med de nyetablerede søer. Her var før skyggende nåletræsplantage uden meget liv.
Bestanden af otteradet ulvefod bliver større og større.
Orkidéer og kødædende planter har fået flere steder at leve.
Nye søer er kommet til og myldrer nu med liv som vandnymfer, vandplanter og padder.
Fugle som græshoppesanger og engpiber synger mange steder i ynglesæsonen, den lille engfugl er ellers gået meget tilbage i Danmark.
Stære i massevis yngler og finder føde i området.
Kragelund Mose er godt på vej tilbage som vild og varieret natur, efter at have været ved at gro til i pil og birk.
Martin Sandager blev naturskaber nærmest ved et tilfælde. Han havde egentlig købt en landejendom for sin og familiens skyld. Men han vidste ikke, at ham med i købet fik 3,5 hektar af Kragelund Mose med smuk natur. Da han første gang så sit nye eng-område, var han solgt.
Hans 3,5 hektar af Kragelund Mose var nærmest det eneste områder af mosen, der ikke var tidligere dyrket og derefter groet til. Derfor var området stort set det eneste sted, der stadig var lysåbent og derfor rigt på liv.
Man kan næsten kalde det en natur-åbenbaring.
Han så mulighederne for at skabe endnu mere af den smukke natur, men havde aldrig prøvet det før. Han anede ikke, hvordan man gjorde for at bringe naturen tilbage. Derfor ringede han blandt andre til biolog i Vejen Kommune, Inge Nagstup, som hjalp ham i gang.
Siden har han brugt en stor del af sin fritid på at bringe naturen tilbage til Kragelund Mose. Men hvorfor?
“Naturen har givet mig meget, og her har jeg mulighed for at give noget tilbage til naturen. Det er en stor glæde og fornøjelse,” siger Martin Sandager.
Martin søgte om støtte hos Den Danske Naturfond, som kvitterede med 550.000 kroner til at rydde området for.
Martin Sandager er født i 1973 i Sydjylland og bor med sin kæreste og tre børn.
