Heidi, Andreas og Jesper skaber nye hjem til sjældne og truede paddearter på Als. Samtidig bliver enge og overdrev mere naturlige til gavn for planter og insekter.
Heidi, Andreas og Jesper skaber nye hjem til sjældne og truede paddearter på Als. Samtidig bliver enge og overdrev mere naturlige til gavn for planter og insekter.
Heidi, Andreas og Jesper skaber nye hjem til sjældne og truede paddearter på Als. Samtidig bliver naturen på enge og overdrev bedre til gavn for planter og insekter. Projektet udføres af private natur-ildsjæle med støtte fra Naturfonden.
Levesteder for de sjældne og truede paddearter løvfrø, løgfrø, strandtudse, spidssnudet frø samt stor vandsalamander skal forbedres og genoprettes i projektområderne. Småsøer og vandhuller er groet til som følge af manglende pleje og den tidligere brug af disse som drikkevandshuller.
Paddearterne er omfattet af EU’s habitatdirektiv og kræver derfor særlig beskyttelse. Men flere steder trives de ikke så godt, primært pga. af tilgroning, og det vil projektet rette op på.
Også mere udbredte arter samt en lang række vandplanter og vandinsekter får gavn af de nye og restaurerede vandhuller.
Derudover skaber vi bedre natur på enge og overdrev, så vilde planter og insekter trives bedre og får gode vilkår til at trives bedre.
Blomsterne på engene og de både sjældne og mere udbredte paddearter har behov for at få større arealer med gode levesteder for at kunne bevare og udbygge forekomst og bestande.
Det sker ved at sætte kreaturer og heste til at græsse. Det er nødvendigt, for at engens typiske planter ikke forsvinder. Stopper afgræsningen, vil engene i løbet af 4-8 år gro til med høje græsser og siv som tagrør, dueurt, lysesiv, rørgræs mv., som skygger engblomsterne bort. Dermed falder antallet af arter.
Nogle områder hegnes til kvæg og heste, som skal græsse, så vilde planter og insekter får bedre vilkår.
Projektet graver flere end 20 vandhuller til padder og andre vandhulsdyr. Langt de fleste paddearter lever det mest af deres liv på land, men yngler i søer og vandhuller. Hullerne skal være i god stand for at forhindre, at yngleresultaterne bliver stadig dårligere, og dyrene til sidst forsvinder fra området.
De steder, hvor padderne p.t. reelt må anses som forsvundet, håber vi, at de kan indvandre fra naboområder. Vi har allerede på nuværende tidspunkt aftaler med lodsejere, som vil lægge jord til flere vandhuller.
Håbet er mindst en tredobling af lokale paddebestande i løbet af 4-8-år efter projektets gennemførelse. Det sker ved, at de ofte kun ret få padder, som stadig findes, vil få større ynglesucces i de nye, hhv. restaurerede ældre vandhuller.
De fleste arter er først kønsmodne i 3-års alderen, så der vil gå nogle år, før de større årganges egen ynglesucces slår igennem i form af en større bestand.
Større arealer med blomster på enge og overdrev vil også give insekter bedre vilkår. Insekterne kan igen give mere føde til småfugle.
Mange flere mennesker end i dag vil kunne høre løvfrøens højlydte kvække-kor fra deres haver
På afgræssede enge og overdrev vil flere af de typiske planter have fået større bestande, som også mennesker vi have glæde af at kunne opleve, også på arrangerede ture.
Idéen er opstået i samspil mellem Heidi Jahnke og Andreas Andersen, som er lokale repræsentanter for Danmarks Naturfredningsforening, samt konsulentfirmaet Ravnhøj Consult med Jesper Tofft. De har arbejdet sammen om lignende projekter på Nordals og Broagerland tidligere.
Da de så et behov for at fortsætte aktiviteterne på andre dele af Als, her primært Midt- og Sydals, opstod idéen til projektet.
