Billeder til brug i jeres kommunikation
Klik på foto for fuld størrelse, højreklik og gem billede.
Billederne er fra Lihmskov Bakker, som Dankort har doneret penge til.
Foto: Jesper Edvardsen.
Anvender I andre billeder, end de her angivne, beder vi jer få godkendt hos Naturfonden inden offentliggørelse. Det er vigtigt for Naturfonden, at vild dansk natur og arter vises korrekt.
Inspiration til Dankort Øremærket-partnere
Såfremt I selv skriver tekster til jeres kommunikation, beder vi jer læse nedenstående om gode vendinger og ordet ‘frede’ , vi beder jer ikke bruge.
Gode vendinger:
• Sammen hjælper vi naturen med nye levesteder
• Vi beskytter naturen for altid
• Naturen får nye hjem, når vi sammen giver den mere plads
• Hjælp med at give naturen nye hjem
• Det er vores opgave at passe på naturen. Nu og i al fremtid.
• Vi hjælper sammen den vilde natur for din og min og fremtidens generationer
• Vi med til at sikre naturen, hvor den findes og er truet 1 øre ad gangen
• Vi er med til at genoprette naturen, hvor den var engang 1 øre ad gangen
• Vi skaber bedre levesteder for dyr og planter i Danmark 1 øre ad gangen
• Du kan sikre fremtidens generationer adgang til en rig natur 1 øre ad gangen
• Vores donation går ubeskåret til opkøb og udlægning af urørt skov og vild natur i Danmark.
Ord vi ikke benytter
Den Danske Naturfond freder ikke naturen. Fredningssager bliver rejst af Fredningsmyndighederne. Det er ikke korrekt at anvende, og derfor beder vi jer om ikke at anvende dette ord.
Tag os gerne på Sociale Medier
Vi skriver gerne en kommentar og liker opslag, hvor vi bliver nævnt.
På LinkedIn og Facebook finder I os under @DenDanskeNaturfond
På Instagram hedder vi @Naturfonden
Når I omtaler Den Danske Naturfond, så start med skrive vores fuld navn. Derefter er det ok at kalde os Naturfonden.
Vores hjemmeside hedder www.naturfonden.dk
FAQ TIL SOME – BUTIK – BANK
Hvad er Dankort Øremærket?
Dankort Øremærket er et initiativ, hvor Dankort og en række partnere donerer til Den Danske Naturfond, hver gang du vælger at betale med Dankort. Donationerne sker gratis og automatisk for dig – og går øremærket og ubeskåret til opkøb af mere vild og varig natur i Danmark gennem Naturfonden.
Hvem er Den Danske Naturfond
Naturfonden køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark. Det er en privat fond, der arbejder for at forbedre natur, klima og vandmiljø til gavn for biodiversitet og alle i Danmark. Naturfonden er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Du kan læse mere om Naturfonden på www.naturfonden.dk
Hvordan fungerer Dankort Øremærket?
Når du betaler med Dankort, donerer Dankort altid 1 øre til Naturfonden – uanset om du betaler i en fysisk butik eller online – med kort eller via mobilen. Derudover donerer en række partnerbutikker og -banker også 1 øre. Det vil sige, at der minimum doneres 2 øre, når du betaler med Dankort hos os, fordi vi er en af de partnerbutikker. Hvis din bank også er registreret som partner, doneres der 3 øre – automatisk og gratis for dig som forbruger.
Koster det mig noget som forbruger?
Nej. Alle donationer sker gratis og automatisk for dig som forbruger – og det kræver ingen registrering.
Hvem er med som partnere?
Du kan se alle partnere på www.dankort.dk/oremaerket. Her kan du også følge donationspuljen, og hvilke områder, der er støttet via Dankort Øremærket.
Hvor mange penge doneres?
Dankort donerer minimum 10 millioner kroner årligt – uanset hvor mange betalinger der sker med Dankort. Det svarer til mere end 830.000 m2 mere vild natur – eller ca. 115 fodboldbaner – hvert år.
Hvad går pengene til?
Donationerne går ubeskåret til opkøb af evigtvarende naturområder rundtom i Danmark – øre for øre. Dankort har bl.a. doneret 2 mio. kroner til Naturfondens opkøb i Lihmskov Bakker i Vejle Ådal. De 2 mio. kroner svarer til 167.000 m2 eller 23 fodboldbaner.
Hvordan ved jeg, om jeg betaler med Dankort?
Hvis du kan se et Dankort logo på dit betalingskort eller i din mobil wallet, vil din betaling typisk ske som Dankort, hvis butikken du betaler i tager imod Dankort betalinger.
Hvordan får jeg Dankort på mobilen?
Langt de fleste banker tilbyder Dankort i Apple Pay. Hvis du ikke kan se et Dankort logo på kortet i din Apple wallet, skal du fjerne kortet fra din wallet og tilføje det på ny. Du kan læse mere om, hvordan du gør, og hvilke banker der tilbyder Dankort i Apple Pay her: www.dankort.dk/dankort-i-apple-pay
Opfordrer Dankort til merforbrug med initiativet?
Nej, Dankort ønsker ikke at invitere til merforbrug. Tvært imod er der ønske om, at mere forbrug i Danmark sker med omtanke og med hensyn til natur, klima og miljø. Initiativet handler om at vælge Dankort, når du alligevel betaler, hvis du ønsker et gratis og automatisk bidrag til mere vild natur i Danmark.
Hvem betaler den ene øre som Dankort donerer?
Alle Dankorts pengebidrag til Naturfonden kommer fra Dankort selv, der er ejet af Nets/Nexi. Ønsker du som forbruger selv at bidrage med donationer, kan dette ske via Naturfondens hjemmeside: www.naturfonden.dk
Hvorfor donerer Dankort til naturen og ikke andre formål?
Der findes mange vigtige formål, som Dankort kunne have valgt at støtte med Dankort Øremærket. Valget er faldet på den danske natur, fordi naturen er noget alle i Danmark er fælles om – både at nyde og at passe på. Men desværre ser vi alle, at den danske natur har det skidt, og at dyr og planter forsvinder. I samarbejde med Den Danske Natur fond kan Dankort gøre noget konkret for naturen i Danmark, så både nuværende og kommende generationer kan nyde godt af den.
Spørgsmål om natur, overnatning, mountaine bike osv.
Vi har en side med oftest stillede spørgsmål her
Spørgsmål og svar om græssende dyr på vores naturområder
Vi har en side med oftest stillede spørgsmål om dyr her