Vil du beskytte den vilde natur?

Flere end 2400 arter er i fare for at forsvinde, fordi de mister levesteder. Vi skal handle nu. Med din hjælp kan vi give truede og sjældne dyr og planter et trygt hjem. Bliv Naturbeskytter nu.

Investér i et grønnere Danmark

100 % af din donation går til frikøb af sårbar natur

6728

antal Naturbeskyttere

1 m²

koster 12 kroner

100 %

går til frikøb

Vær med til at starte et nyt fællesskab af naturbeskyttere i Danmark –
på dine præmisser. Vi ringer dig ikke op.

Hvem er vi?

Duften fra en blomstereng. Eventyret i en utæmmet, gammel skov. Sommerfuglen der lander let på armen. Naturen er en gave, der skal tilhøre os alle. Den Danske Naturfond køber, beskytter og genopretter natur i hele Danmark. Vi sikrer unikke naturoplevelser og evigtvarende naturbeskyttelse. Den Danske Naturfond er en uafhængig, nonprofit, privat fond. Alle har fri adgang til fondens naturarealer – i dag og om 100 år.

Hvorfor dansk natur?

I Danmark har vi mange smukke og unikke naturområder. Fra de stormombruste kyster over eventyrlige, urørte skove til bølgende blomsterenge. Men mange af de vilde dyr og planter, som tidligere var almindelige her, er i dag truet, fordi deres levesteder forsvinder. Det er vores opgave at passe på naturen, for alle skal have mulighed for at opleve storslået dansk natur. Nu og i al fremtid.

100% til naturen

Din støtte er med til at sikre naturen, hvor den findes og er truet, og genoprette den, hvor den før har været. For at dit bidrag rækker længere, bliver der ikke taget nogen form for administrationsgebyr. Fondens administrationsudgifter er dækket af fondens grundkapital. Det betyder, at dit bidrag går 100% ubeskåret til opkøb af værdifulde danske naturområder, hvor der er brug for beskyttelse, naturgenopretning eller -pleje.

Hvad får du?

Som naturbeskytter gør du en konkret forskel for den danske natur. Du får en ”konto” hos os, hvor vi gemmer dine fritkøbte m², til vi køber et naturområde. Hver måned sparer du op til at frikøbe endnu mere dansk natur. Du bliver inviteret med, når vi indvier nye projekter, som din støtte har været med til at realisere. Du bliver løbende opdateret om projekterne og får spændende ny viden fra den danske natur. Du kan til enhver tid ændre eller stoppe din støtte.

Jeg synes, naturen er noget af det vigtigste – hvis ikke det vigtigste – at passe på lige nu. Vi er havnet et sted, hvor vi selv er skyld i det, der sker. Med klimaforandringer og biodiversitet der er mega presset, er det på tide, at vi rydder op.

– Danni, 33 år og Naturbeskytter

Oplev naturen

Klik på kortet og oplev, hvor Naturfonden arbejder for bedre og mere vild natur:

Naturfondens områder
Støttede projekter

Vær med til at starte et nyt fællesskab af naturbeskyttere i Danmark

Om Naturfonden

Den Danske Naturfond vil skabe et Danmark med bedre plads til dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser. Fonden arbejder i hele landet og forfølger sit formål ved at opkøbe jord, hvor naturen genoprettes, plejes og sikres for eftertiden. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.

Naturen skal sikres bedre, hvor den allerede findes og er truet, og den skal genoprettes, hvor den tidligere har været. Vores projekter skaber bedre biologisk sammenhæng i skovene og det åbne landskab og en natur, der udvikler sig på egne præmisser. En rigere natur er mere spændende at gå på opdagelse i, og den giver større mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.

Den Danske Naturfond er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Vi tænker og arbejder langsigtet for at skabe blivende, evigtvarende værdier med en sikker beskyttelse af naturværdier og en solid forankring af den langsigtede forvaltning.

Den Danske Naturfond er en privat fond, der er stiftet i 2015.