Flere end halvdelen af de smukke sommerfugle er i fare for at forsvinde fra Danmark. Men vi kan gøre noget for at forhindre det, og du kan være med.
Flere end halvdelen af de smukke sommerfugle er i fare for at forsvinde fra Danmark. Men vi kan gøre noget for at forhindre det, og du kan være med.
støtter naturen
koster 12 kroner
går til frikøb
Vær med til at starte et nyt fællesskab af naturbeskyttere i Danmark –
på dine præmisser. Vi ringer dig ikke op.
De er smukke og fantastiske. De fylder os med glæde og naturen med liv. Men mange sommerfugle er truede eller bliver mere og mere sjældne. De mister deres hjem. Når man dræner en mose eller eng for at dyrke jorden, forsvinder de planter, sommerfuglene skal bruge til at suge nektar af eller lægge æg på.
Dermed er det slut med sommerfuglene. Mange dyr lever af sommerfugle, så med dem forsvinder deres føde. En verden uden sommerfugle vil være en fattigere verden.
Flere end halvdelen af vores dagsommerfugle-arter er i tilbagegang. Deres levesteder forsvinder, fordi vi mennesker bruger deres plads.
Hvis den negative udvikling fortsætter, risikerer vi kun at have halvt så mange dagsommerfugle tilbage i Danmark, i forhold til dengang vores bedsteforældre var børn.
Danmark har allerede mistet 12 arter dagsommerfugle.
Når først de er væk fra et område, kommer de formentlig aldrig igen. De kan ikke vandre tilbage igen fra andre områder, hvor de findes. Der er tit for langt imellem gode naturområder, og de kan ikke flyve over vores mange byer, veje, marker mm.
Naturen i et område er god, når der er mange sommerfugle-arter. Omvendt har naturen det skidt, når sommerfuglene forsvinder.
Hver art sommerfugl lever af hver sin bestemte slags plante som larver. En art kan have brug for en slags plante, en anden art har brug for en anden slags plante, osv.
Naturfonden sørger for flere naturområder, hvor sommerfuglene kan leve.
Vi sørger for flere blomsterrige og varierede naturområder, så sommerfuglene kan trives igen. Vi skaber flere levesteder til truede og sjældne arter, men også til almindelige arter. Samtidig giver mere natur flere levesteder til mange andre arter dyr, planter og svampe.
Klik på kortet og oplev, hvor Naturfonden arbejder for bedre og mere vild natur:
Den Danske Naturfond vil skabe et Danmark med bedre plads til dyr og planter, hvor alle kan opleve storslået natur på naturens betingelser. Fonden arbejder i hele landet og forfølger sit formål ved at opkøbe jord, hvor naturen genoprettes, plejes og sikres for eftertiden. Alle opkøb sker gennem frivillige aftaler med private lodsejere.
Naturen skal sikres bedre, hvor den allerede findes og er truet, og den skal genoprettes, hvor den tidligere har været. Vores projekter skaber bedre biologisk sammenhæng i skovene og det åbne landskab og en natur, der udvikler sig på egne præmisser. En rigere natur er mere spændende at gå på opdagelse i, og den giver større mulighed for at komme tæt på de dyr og planter, der gør dansk natur til noget særligt.
Den Danske Naturfond er uafhængig og arbejder ikke for særlige interesser. Vi tænker og arbejder langsigtet for at skabe blivende, evigtvarende værdier med en sikker beskyttelse af naturværdier og en solid forankring af den langsigtede forvaltning.
Den Danske Naturfond er en privat fond, der er stiftet i 2015.