Har du et godt naturprojekt?
Naturfonden uddeler 15 millioner kroner

Mere urørt skov. Blomstrende enge. Flere levesteder til dyr og planter. Naturen i Danmark mangler plads, men nu uddeler Den Danske Naturfond 15 mio. kr. til private, der vil skabe mere natur i hele landet.

Ildsjæle, foreninger, lodsejere og andre naturelskere får igen i år mulighed for at ansøge Naturfonden om penge til deres lokale naturprojekt.

Erfaringerne fra uddelinger i 2016 og 2018 er så gode, at fonden igen i 2020 vil give alle mulighed for at realisere ønsker om mere natur og biodiversitet.

Har man en drøm om en blomsterrig eng, en mark der skal blive natur, genslynge det lokale vandløb eller skabe nye levesteder til sommerfugle og vilde planter?

Så er der mulighed for at spidse pennen og søge om støtte til at gøre projektet til virkelighed. Det er den gode ide, der tæller. Alle forslag og ideer bliver vurderet hver for sig, så man kan skræddersy sit projekt, som man vil.

Det vil være muligt at søge den nye pulje fra slutningen af november, og pengene forventes at være delt ud i løbet af foråret 2021.

FIND FLERE INFORMATIONER OG SØG HER

28 projekter har allerede forbedret 1.500 ha natur

Naturfonden uddelte også penge til naturprojekter i 2016 og 2018. De 28 projekter har forbedret i alt 1.500 hektar natur, ofte med god lokal involvering og opbakning og et stærkt samarbejde med for eksempel biologer i den lokale kommune.

Det viser Naturfondens erfaringer fra de 28 private naturgenopretningsprojekter, Naturfonden har støttet tidligere.

”Naturens ildsjæle bruger oceaner af timer og energi på at genskabe søer, enge, skov og å-løb. Deres indsats giver tit meget natur for få penge, og deres store arbejde og høje engagement kan inspirere andre til at selv at gå i gang. De giver et vigtigt bidrag til at vores vilde natur får mere plads. Og det engagerer både børn og voksne.” siger Flemming Nielsen, direktør i Den Danske Naturfond.

Det lokale engagement og drivkraften i lokalt ejerskab bliver også vigtig ved uddeling af den nye pulje.

Fakta

  • Ny pulje på 15 mio. kr. udbydes i 2020.
  • Naturfonden har i 2016 og i 2018 givet støtte til lokale naturprojekter
  • Begge gange var puljen på 15 mio. kr.
  • Ialt er 28 projekter gennemført med et samlet areal på ca. 1.500 hektar.
  • Projekterne fordeler sig i hele landet.

Naturfonden uddelte også penge til private naturprojekter i 2016 og 2018. De 28 projekter har tilsammen forbedret 1.500 ha natur, ofte med god lokal involvering og opbakning og et stærkt samarbejde med for eksempel biologer i den lokale kommune.

3 eksempler på projekter:

Genopretning af Kragelund Mose

Naturpleje af Nørremiler

Nyt overdrev ved Asbøl

Find alle projekter på vores kort via de orange prikker

KONTAKT

Projektleder Kenneth Petersen 24 81 74 79 / kp@naturfonden.dk

Martin Sandager blev naturildsjæl ved et tilfælde, da han købte en del af den tilgroede Kragelund Mose.

Tilmeld nyhedsbrev

Få spændende nyheder og følg med i vores naturprojekter - tilmeld dig nyhedsbrevet gratis her.